Kære kollega,

Vi er 3 dermatologer som er glade for at kunne give dig dette tilbud om klinisk dermatologisk efteruddannelse. Konceptet fungerer på en ny måde nemlig som digital online præsentation af hudlidelser.

Tilfældene præsenteres med kliniske fotos og kortfattede tekster og spørgsmål. Svar følger med diagnose, differentialdiagnoser og behandlingsforslag.

Du kan tilmelde dig uforpligtende på nedenstående link – og se frem til løbende præsentation af klinisk dermatologiske cases relevante for alment praktiserende speciallæger. Ved din accept, vil du modtage 4 cases per år.

Vi håber du har lyst til at deltage i denne faglige udfordring.

Arbejdsgruppen byder dig velkommen til ny digital satsning med støtte fra Galderma. Du vil indenfor de næste tre måneder modtage en ny digital nyhedsmail.

Med venlig hilsen,
Michael Heidenheim, overlæge, klinisk lektor, Sjællands Universitets Hospital, Roskilde
Christian Avnstorp, dr.med, speciallæge i dermatologi, Rødovre
Elisabeth Ammitzbøll, Ph.D, speciallæge i dermatologi, Ballerup.


Patient case 1: Hvad er diagnosen og hvilken behandling anbefales af dermatologen?

9-årig pige med 2 mdr varende perioralt udslæt forværret efter brug af lokalbehandling med steroidholdige præparater. Hvilken behandling vil du foreslå?

 

Diagnose: Perioral dermatit

Perioral dermatit tilhører gruppen af periorificiale dermatiter som er karakteriseret ved fremkomst af kløende papuløse ømme røde elementer grupperet cirkulært omkring mund og hageparti. Andre regioner kan omfatte periorbitale, paranasale og genitale lokalisationer.

Perioral dermatit optræder hyppigt hos børn og yngre kvinder efter uhensigtsmæssig brug af lokalsteroider – som skal seponeres.
Kontakteksem skal udelukkes på anamnesen. Epikutantest (lappeprøver) kan være indiceret.

Systemisk behandling med erytromycin (børn) eller tetracyclin 500 mg x 2 dgl. i 6 uger er ofte indiceret. Hvis det ikke er muligt anvendes lokalbehandling med methronidazol, skinoren eller calcineurinhæmmere (pimecrolimus, tacrolimus).

Resistente tilfælde kan behandles med isotretinoin tabletter efter henvisning til dermatologisk speciallæge.

 

Registrer dig for at få ny digital info om hudlidelser i praksis

 
 
 
 
 
 
     
   
 

Fortæl dine venner: